"17.mai er jeg så glad i"



Jeg husker det godt. Jeg var kanskje 7-8 år gammel. Jeg våknet tidlig om morgenen. Klokka var kanskje bare seks. Jeg kjente sitringen i kroppen. Kunne ikke mor og far snart våkne? Hvorfor skulle en “dra seg” om morgenen? Det er jo 17.mai! 

17.mai var og er barnas dag. Ingen kunne beskrive det bedre enn Margrethe Munthe:

17. mai er jeg så gla’ i,
moro jeg har fra morgen til kveld!
Da er det så du, om vi er små du,
er vi med likevel.
Jeg roper hurra dagen så lang,
synger for Norge mangen en sang.
Og jeg, jeg kan du elske mitt land du,
det skal du se en gang.

Pent lite flagg du, fikk jeg i dag du,
flagg med en stang så lang og så ny.
Nå skal jeg springe, løfte og svinge
flagget mitt høyt mot sky!
Ser du den sløyfen som jeg har på,
den er så gild, så rød, hvit og blå.
Jeg bare venter mor snart meg henter,
så skal vi sammen gå.

Far skal bli med du, tenk, vi skal se du,
barna som går i rekker og rad,
se flagg og faner i lange baner!
Å, du hvor jeg er glad!
Høre musikk, trommer og sang!
Å den som kunne bli med en gang.
- Kanskje jeg får du lov neste år du,
da er jeg stor og lang!

Det er mange gode grunner til å markere 17.mai; landets nasjonaldag. 17.mai 1814 ble medlemmene av Riksforsamlingen på Eidsvoll enige om den endelige versjonen av landets grunnlov. Forsamlingen valgte deretter enstemmig regenten, prins Christian Frederik, til konge av et uavhengig Norge. Grunnloven er i teksten datert 17. mai, men ble først signert og beseglet dagen etter, den 18. mai.

Dette innledet en kort periode for Norge som uavhengig stat, før landet etter en kortvarig krig med Sverige måtte inngå våpenhvile gjennom Mossekonvensjonen. Denne avtalen innebar at Norge godtok en personalunion med Sverige, men beholdt Grunnloven med de endringer som unionsinngåelsen gjorde nødvendige. Det medførte blant annet at ordet «uafhængigt» i § 1 i den reviderte Grunnloven av 4. november 1814 ble erstattet med ordet «selvstændigt». Innenfor unionen beholdt Norge selvstendighet og separate statlige institusjoner, bortsett fra kongen og utenrikstjenesten.

17. mai er en offisiell flaggdag og offentlig høytidsdag med arbeidsfri i Norge. Barn og voksne har siden slutten av 1800-tallet feiret dagen mer enn det som er vanlig for mange andre lands nasjonaldagsmarkeringer, blant annet med barnetog.

 

Om 17.mai først og fremst feires som markering av grunnlovsdagen i 1814 klinger to andre begivenheter med i feiringen:
  • Oppløsningen av unionen (Unionsoppløsningen) mellom Norge og Sverige, erklært av Norge 7. juni 1905 og akseptert av Sverige 26. oktober samme år.
  • Frigjøringsdagen den 8. mai 1945; dagen da tyske militære styrker kapitulerte etter fem år med okkupasjon.
Det gjør godt å synge Fedrelandssalmen, skrevet av Elias Blix:

Gud signe vårt dyre fedreland,
og lat det som hagen bløma.
Lat lysa din fred frå fjell til strand
og vetter for vårsol røma.
Lat folket som brøder saman bu,
som kristne det kan seg søma


Vårt heimland lenge i myrker låg,
og vankunna ljoset gøymde.
Men, Gud du i nåde til oss såg,
Din kjærleik oss ikkje gløymde;
Du sende ditt ord til Noregs fjell,
Og ljos over landet strøymde.


Og Noreg det ligg vel langt i nord,
Og vetteren varer lenge;
Men ljoset og livet i ditt ord
Det ingen kan setja stenge.
Um fjellet er høgt og dalen trong,
Ditt ord heve då sitt gjenge.


So blømde vårt land i ljos og fred,
Det grodde so grønt i lider,
Men atter seig natt på landet ned
Med trældom og tunge tider.
Og folket det sukka etter ljos,
Og du lyste opp omsider.

Og morgonen rann, og mørkret kvarv,
Som lenge vår lukka skygde.
Du atter oss gav vårfridomsarv
Og honom i trengsla trygde.
Du varna vårt folk og gav oss fred
Og landet med lov me bygde.

Vil Gud ikkje vera byggningsmann,
Me fåfengt på huset byggja.
Vil Gud ikkje verja by og land,
Kan vaktmann oss ikkje tryggja.
So vakta oss Gud så me kan bu
I heimen med fred og hyggja.


No er det i Noreg atter dag
med vårsol og song i skogen.
Om sædet enn gror på ymist lag,
det brydder då etter plogen.
Så signe då Gud det gode såd
til groren eingong er mogen.

Norges nasjonalsang – “Ja, vi elsker” – er likevel den sang som er best kjent og mest sunget. Den er skrevet av Bjørnstjerne Bjørnson:

Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem

furet, vejrbidt over vandet,
med de tusen hjem.
Elsker, elsker det og tænker
på vor far og mor
og den saganat, som sænker
drømme på vår jord.

Dette landet Harald bjærged
med sin kæmperad,
dette landet Håkon værged,
medens Øjvind kvad;
Olav på det land har malet
korset med sitt blod,
fra dets høye Sverre talet
Roma midt imod.

Bønder sine økser brynte,
hvor en hær drog frem;
Tordenskjold langs kysten lynte,
så den lystes hjem.
Kvinner selv stod op og strede
som de vare mænd;
andre kunde bare græde;
men det kom igen!

Vistnok var vi ikke mange;
men vi strak dog til,
da vi prøvdes nogle gange,
og det stod på spil;
ti vi heller landet brænte,
end det kom til fald;
husker bare, hvad som hændte
ned på Fredrikshald!

Hårde tider har vi døjet,
blev tilsidst forstødt;
men i værste nød blåøjet
frihed ble oss født.
Det gav faderkraft at bære
hungersnød og krig,
det gav døden selv sin ære -
og det gav forlig.

Fienden sit våben kasted,
op visiret fór,
vi med undren mod ham hasted;
ti han var vår bror.
Drevne frem påstand av skammen
gik vi søderpå;
nu vi står tre brødre sammen,
og skal sådan stå!

Norske mand i hus og hytte,
tak din store Gud!
landet vilde han beskytte,
skønt det mørkt så ud.
Alt, hvad fædrene har kæmpet,
mødrene har grædt,
har den Herre stille læmpet,
så vi vant vår ret.

Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, vejrbitt over vandet,
med de tusen hjem.
Og som fædres kamp har hævet
det af nød til sejr,

også vi, når det blir krævet,
for dets fred slår lejr.

Kommentarer

Populære innlegg fra denne bloggen

Islamsk ekstremisme hindrer trosfrihet

Baby på flukt

Jul… men ikke som før!